Vi er
Eksperter i rejsevaccination
Vi leverer den bedste vaccinationsoplevelse til vores kunder - til den skarpeste pris.
★★★★★ 5/5 – Google-anmeldelser
Senest opdateret: 05.12.2025

Rejsevaccination
Hvorfor anbefales rejsevaccination?
Opfyld indrejsekrav
Nogle lande kræver dokumentation for bestemte vacciner – især gul feber – for at du kan få lov til at rejse ind i landet. Vi laver et internationalt vaccinationsbevis så du kan rejse uden bekymring.
Undgå alvorlig sygdom
En række sygdomme i f.eks. Asien, Afrika og Sydamerika spredes bl.a. via mad, drikke, dyr og myggestik. Vaccination er en effektiv beskyttelse mod flere af disse sygdomme bl.a. hepatitis A (leverbetændelse), rabies og gul feber.
3 gode grunde
..til at vælge os
-
Kun erfarne læger og sygeplejersker med flere tusinde rejsevaccinationer bag sig
-
Hurtige tider og alle relevante vacciner på lager
-
Skarpeste priser i København
Sådan foregår din rejsevaccination
Vi klarer det hele for dig - nemt og hurtigt
Ingen henvisning, recepter eller medbragte vacciner. Vi har alle vacciner på lager og vores erfarne sygeplejersker og læger hjælper dig hele vejen. Vi tilbyder en alt-i-en-pakke til rejsevaccination. Vi udskriver eventuelle malaria recepter, hvis vi vurderer det relevant for din rejse.
2. Mød op på klinikken
Du møder op på klinikken og kommer hurtigt ind til din konsultation. Medbring sygesikringskort og eventuelt gult vaccinationskort, hvis du har et.
3. Konsultation
Vi tager os god tid til at gennemgå din rejseplan, dit helbred og tidligere vaccinationer. Baseret på det, får du tilpassede vaccinationsanbefalinger. Du beslutter selv hvilke vacciner du ønsker.
4. Vaccination samtidigt
Vi har alle vacciner på lager, og de gives derfor ved samme konsultation. Ved behov for re-vaccination aftaler vi en opfølgende tid. Efter vaccination anbefales der 15 minutters ophold i klinikken til observation. Du er nu klar til at rejse.
Book tid
Bestil tid til rejsevaccination
Vælg først antal personer til vaccination, derefter ønsket dato og tidspunkt. Afslut ved at udfylde kontaktoplysninger samt eventuelle oplysninger om rejsemål og afrejsetidspunkt.
Overblik over næste ledige tider til rejsevaccination
Her fremgår de næste ledige tider til rejsevaccination for 1, 2, 3 og 4 personer. Oversigten viser kun de tre førstkommende tider for hver kategori, målrettet dig der ønsker tid hurtigt. Der er dog mange flere ledige tider i den kommende tid.
1 Person

2 Personer

3 Personer

4 Personer

Rejsevaccination København
Rejsevaccinationsklinik på Islands Brygge
Klinikken er beliggende centralt i København, nærmere bestemt ved havnefronten på Islands Brygge – en cykeltur på omkring 8 minutter fra Rådhuspladsen og cirka 12 minutter fra Frederiksberg. Der er parkering lige uden for døren, og området er let tilgængeligt med både cykel, bil og offentlig transport. Vi tilbyder fleksible åbningstider og korte ventetider, så du kan få din rejsevaccination, når det passer ind i en travl hverdag.
Om os
Faglighed, fleksible tider og fair priser
Lægens Vaccinationsklinik er en specialiseret rejse- og vaccinationsklinik, hvor tryghed og kvalitet altid kommer først. Vores vigtigste opgave er at give dig en rolig og fagligt velfunderet oplevelse – uanset om du skal på kort storbyferie, jordomrejse eller blot have opdateret dine almindelige vaccinationer.
Hos os bliver du mødt af erfarne læger og sygeplejersker, der arbejder med vaccination til daglig. Vi gennemgår din rejse, dit helbred og dine tidligere vaccinationer grundigt, så du får en løsning, der passer præcist til dig – hverken for lidt eller unødvendigt meget. Vi lægger vægt på god tid til spørgsmål, klare forklaringer og en rolig atmosfære, så både børn og voksne kan føle sig helt trygge.
Vi har gennemsigtige og rimelige priser, som er lette at gennemskue. Du får altid information om både anbefalinger og pris, før vi vaccinerer, og vi anbefaler kun de vacciner, du reelt har brug for.
Kort sagt: Vi er en dedikeret klinik, der kombinerer høj lægefaglighed med personlig omsorg. Hos Lægens Vaccinationsklinik får du et roligt sted at få din vaccination og stille alle dine spørgsmål – og går herfra godt forberedt og klar til at rejse med ro i maven.
.
FAQ rejsevaccination
Ofte stillede spørgsmål
Her finder du svar på de mest almindelige spørgsmål om rejsevaccination – fx hvornår du skal starte, om du bliver vaccineret samme dag, priser og malariamedicin.
Rejsevacciner
Lyn-introduktion til ofte anbefalede rejsevacciner
Det kan være svært at finde rundt i de forskellige vacciner der gives i forbindelse med rejser. Her følger en kort lyn-introduktion til nogle af de mest almindelige rejsevacciner.
Stivkrampe
Stivkrampe skyldes bakterier i jord, støv og snavs, som kan trænge ind gennem sår. De fleste er grundvaccineret i barndommen; herefter anbefales en booster ca. hvert 10. år, især ved rejser eller hvis det er længe siden sidste vaccination.
Hepatitis A
Hepatitis A er en leverbetændelse der primært smitter via mad, drikke og tæt kontakt. Vaccinen gives én gang inden afrejse. 2. dosis gives 6–12 måneder senere, hvorefter man er beskyttet i minimum 40 år.
Hepatitis B
Hepatitis B smitter via kropsvæsker, fx ved samleje eller kontakt med blod (tatoveringer, nåle, medicinsk behandling mf.). Vaccinen gives 2 gange før afrejse med min. 4 uger imellem samt en 3. dosis efter 6 måneder forlivslang beskyttelse.
Rabies
Rabies er en næsten altid dødelig infektion, som smitter via bid eller krads fra smittede dyr. Vaccinen gives 2 gange inden afrejse med mindst 1 uge imellem. Den giver livslang beskyttelse, men ved mulig smitte skal den altid boostes.
Gul feber
Gul feber er en alvorlig infektion, der overføres med myggestik. Den ses i dele af Afrika og Sydamerika. Vaccinen gives som én dosis, senest 10 dage før afrejse, og giver livslang beskyttelse. Flere lande kræver dokumentation ved indrejse.
Tyfus
Tyfus er en tarminfektion, der smitter via forurenet mad og drikke. Ved besøg hos lokale er risikoen for smitte større. Vaccinen gives som én dosis, gerne senest 2 uger før rejsen for optimal beskyttelse. Beskyttelsen varer i 3 år.
Japansk hjernebetændelse
Japansk hjernebetændelse overføres med myg og findes i Asien - især i landlige områder med rismarker og natur. Sygdommen er sjælden, men kan være alvorlig. Vaccinen gives 2 gange før afrejse med mindst 1 uge imellem.
Dengue
Dengue er en infektion, der overføres med myg i Asien, Afrika og Syd- og Mellemamerika. Dengue kan være mild, men giver i nogle tilfælde alvorlig sygdom. Vaccinen anbefales primært til personer, der tidligere har været smittet med dengue.