TBE - Tick Borne Encephalitis - Centraleuropæisk hjernebetændelse
Flåtsæsonen er for alvor i gang og risikoen for at blive smittet stiger nu.
TBE står for Tick Borne Encephalitis og kaldes også Centraleuropæisk hjernebetændelse. TBE overføres til mennesker gennem flåtbid og kan give lammelser samt andre forstyrrelser i nervesystemet. Op til 35% af smittede vil opleve permanente senfølger som f.eks. lammelser, høretab og psykisk påvirkning. Der findes aktuelt ingen behandling mod TBE hvorfor forebyggelse er vigtig for at undgå sygdommen.
TBE sidder i spytkirtlen på flåten, og smitten kan derfor ske indenfor få minutter ulig Borrelia – en anden flåtoverført sygdom – hvor smitten sker langsommere.
Symptomer
-
Fra bid til debut af sygdom kan der gå op til en måned
-
Man har muligvis ikke opdaget at man er blevet bidt. Mistanken fås, hvis man har opholdt sig steder med flåter.
-
Fase 1:
-
Sygdommen starter ofte som ”sommerinfluenza” med feber, træthed, muskelsmerter og hovedpine.
-
Herefter ser man typisk en bedring i en til tre uger. Efter dette vil cirka ⅓ udvikle sygdom igen:
-
-
Fase 2:
-
Der ses opkastninger, hovedpine, lammelser, psykiske symptomer, bevægelsesforstyrrelser/styringsbesvær, talebesvær mm.
-
Udbredelse
-
TBE er endemisk i Skandinavien, Baltikum, Rusland, Balkan samt Tyskland og Østrig.
-
I Danmark forekommer TBE på Bornholm og Nordsjælland, men er ligeledes set på Fyn og Jylland.
Forebyggelse
Vaccination:
TBE-vaccinen er vist at have en effekt på over 98%. Den er godkendt til alle over 1 år, og der gives tre doser i alt. De første to kan gives med en måneds mellemrum (eventuelt kun 14 dage), og man vil herefter være effektivt beskyttet mod TBE. Den 3. dosis gives 5-12 måneder efter og giver en beskyttelse på tre år. Man kan herefter få en booster-vaccination hver 3.-5. år (alt efter ens alder) for vedvarende beskyttelse.
Hvem anbefales vaccinen til?
-
Fastboende eller hyppige gæster i områder med risiko for TBE.
-
Personer som ofte går i skov og eng - f. eks. i forbindelse med jagt, sanketure, orienteringsløb, vandring, teltning mm.
Andre forebyggende tiltag mod flåtbid kunne være:
-
At anvende beklædning med lange bukser og ærmer samt bruge støvler.
-
Undgå kontakt med bevoksningerne hvis muligt - gå på stier i stedet for højt græs og krat.
-
Brug af rette myggespray på både hud og tøj.
-
Hyppige tjek for flåter.
Pris på TBE vaccination
Prisen på en TBE-vaccine (Ticovac) er 470 kr for voksne og 450 for børn. Der skal tre vaccinationer til for at være fuldt dækket, så prisen for et fuldt vaccinationsprogram bliver 1.410 kr for voksne og 1350 kr for børn. Derudover tillægges vores standard grundhonorar. Hvis du er medlem af Sygeforsikringen "danmark", får du 50-75% af prisen tilbage.
Er du i tvivl?
Så kontakt os på telefon 61 48 28 27, skriv en mail på info@vaccinationsklinik.dk eller bestil en tid online til vaccination, når det passer dig.